Præstegården renoveres

Provstiudvalget i Køge har bevilliget midler til renovering af Herfølge Kirkes præstegård, som skal omdannes til kontorer for vores 3 præster og administrativt personale, der bl.a. består af medarbejdere i det fælles regnskabskontor.

Det bliver firmaet HN Gruppen fra Holbæk, der skal stå for entreprenøropgaven, mens selve byggeprocessen styres af Arkitektfirmaet Krogh Hansens Tegnestue ApS.

Det næste halve år vil der være byggeplads på sognegårdspladsen, hvorfor der vil blive opsat skilte og vejledninger med adgangsforhold til mødelokaler og præstekontorer. Vi håber på forståelse og overbærenhed i byggeperioden, der sandsynligvis vil begynde i slutningen af maj 2023 og glæder os til det endelige resultat.

/Mark Jensen
Formand for menighedsrådet