Herfølge Kirkes blomsterlaug - vil du være med? 

Lige for tiden er blomsterlauget ramt af sygdom og har akut brug for et par grønne fingre til at hjælpe til med havearbejdet, der sikrer friske blomster og en velplejet have i den gamle præstegård med mere. Så går du med grønne fingre, som du gerne vil bruge i fællesskab med andre, så er her en god mulighed for at give et nap med!

Blomsterlaugets primære opgave er at sørge for friske alterbuketter fra først i april til udgangen af oktober måned. Blomsterne får de fra den gamle præstegårdshave, som de passer og plejer ved fælles hjælp. Haven indeholder staudebede, højbede og et drivhus. 

Der er fælles møde i forårs- og sommerhalvåret, hvor de planlægger vagter (som går på skift) og andre opgaver. 

Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at kontakte formand Jytte Thuesen på mobil: 41 45 87 32 eller mail: jtj1dk@yahoo.dk.