Lørdag den 24. september var det tid til den årlige Herfølgedag med deltagelse af foreninger, politiske partier mm. Herfølge Kirke var på banen med den sædvanlige popcornmaskine, uddeling af flyers om børnekor, spirekor og babysalmesang. Korleder Dorte Johansen dannede et spontant børnekor akkompagneret af kirkens organist Eric Cumming, og som noget helt nyt i år, var der mulighed for at sætte sig i en blød puff i selskab med en af kirkens præster, hvis man havde brug for eller lyst til et samtale.

Heldigvis var vejret med os med efterårssol og masser af nysgerrige besøgende!

Fotos: Mark Jensen