Navneændring

Lidt om navne

Alle i Danmark skal ifølge loven have mindst ét fornavn og ét efternavn, når de er fyldt 6 måneder.

Der opstår ofte forvirring om, hvad et fornavn, et mellemnavn og et efternavn er. Det skyldes især, at vi i daglig tale omtaler navne, der står midt i en navnerække, som mellemnavne. Dette er dog ikke korrekt i navnelovens forstand. Et mellemnavn har som hovedregel efternavnskarakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten i mange år eller f.eks. en af forældrenes efternavne.

Reglerne for hvad der kan antages til for-, mellem og efternavn er fastsat i navneloven.

Efternavne

Du kan kun have ét efternavn.

Dog kan to navne, du har ret til at bære til efternavn, forbindes med en bindestreg, og bliver dermed til ét efternavn.

Der skelnes mellem 3 slags efternavne: Frie efternavne, beskyttede efternavne og patronym navne.

Frie efternavne er navne, der bæres af mere end 2000 personer i landet. Ankestyrelsen udgiver en liste over frie efternavn, som kan tages af enhver til enten efternavn eller mellemnavn.

Beskyttede efternavne er navne, der bæres af 2000 eller færre personer i landet, og du skal have en tilknytning til navnet, for at kunne tage det.

Du har disse muligheder for at få et beskyttet efternavn:

  • du har tidligere heddet navnet.
  • navnet bæres eller har været båret af dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
  • navnet er eller har været dit mellemnavn. Kun egentlige mellemnavne kan tages til efternavn, mens 2. eller 3. fornavn ikke kan tages til efternavn. Hedder du f.eks. Gitte Marie Bang Olsen kan du tage Bang til efternavn men IKKE Marie.
  • din stedforældres efternavn. Dette gælder også din mors eller fars tidligere ægtefælles eller samlevers efternavn. Din stedforælder skal give sit samtykke til at du kan få navnet.
  • din nuværende eller tidligere plejemors eller plejefars efternavn . Plejeforælderen skal give sit samtykke til at du kan få navnet.
  • du har indhentet samtykke fra ALLE, der bærer navnet her i landet. Du skal have kendskab til alle i landet, der bærer navnet, og du skal selv indhente samtykke fra dem. Bæres navnet af børn, skal forældremyndighedsindehaverne give samtykke, og er barnet over 12 år skal det også selv give samtykke.

Patronymnavne er f.eks. din fars eller mors fornavn med endelsen –søn eller –datter. F.eks. kan Gittes datter få efternavnet Gittesdatter.

Endelig er der mulighed for at tage et helt nyt efternavn, som ikke allerede findes. Du skal søge om at få navnet godkendt som efternavn.

Mellemnavne

Som nævnt har et mellemnavn som hovedregel karakter af et efternavn. Du kan have flere mellemnavne.

Du har disse muligheder for at tage et mellemnavn:

  • et mellemnavn du tidligere har heddet som mellemnavn.
  • et navn, du kan tage som efternavn.
  • et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
  • et godkendt drenge- eller pigefornavn uanset køn. Dvs. at hvis du er en mand kan du tage navnet Gitte til mellemnavn. Disse mellemnavne kan du ikke senere tage som efternavn.
  • din stedforældres mellemnavn. Dette gælder også din mors eller fars tidligere ægtefælles eller samlevers mellemnavn. Din stedforælder skal give sit samtykke til at du kan få navnet.
  • din nuværende eller tidligere plejemors eller plejefars mellemnavn. Plejeforælderen skal give sit samtykke til at du kan få navnet.
  • din ægtefælles eller samleveres mellemnavn. Ægtefællen eller samleveren skal give samtykke til at du kan få navnet.

Fornavne

Du skal have mindst ét fornavn, og kan godt have flere fornavne. Fornavnet skal være kønsbestemt, dvs. at en pige ikke kan få et drengenavn til fornavn og omvendt. Der er navne, som er godkendt til både piger og drenge.

Du kan vælge fornavn(e) fra listen over godkendte fornavne. Ønsker du et fornavn, der ikke er på listen, kan du søge om at få navnet godkendt. Hvis navnet bliver godkendt, kommer det på listen over godkendte fornavne.