Litteraturstudiekredsen foråret 2019

I foråret skal vi læse den norske forfatter Jan Kjærstads (født 1953) seneste roman fra 2017 Storefjeld

En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. Tragedien får naturligt nok terroralarmen til at ringe, og landet går i chok. - Journalisten Ine Wang har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om drabene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og begivenheden kommer til at få afgørende betydning for hendes liv. Byretsdommer Peter Malm er en indesluttet mand, der foretrækker sin anonyme tilværelse og rolige stunder i baren på Grand Hotel. Ganske overraskende bliver han udnævnt til dommer i sagen og tvinges frem i offentlighedens lys. Nicolai Berge er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der er blandt de myrdede. - Storefjeld er fortalt fra tre forskellige synsvinkler. Den griber dybt ned i den norske selvforståelse og blotlægger det efterspil og de følelser, som følger i tragediens spor.

Studiekredsen indledes torsdag den 28. januar kl. 19.30 med romanens første del: "Ine Wang". Øvrige dage i foråret er: 28.februar, hvor vi læser anden del "Peter Malm" og 14. marts sidste afsnit "Nicolai Berge". Søndag den 17. marts kl. 18.00 afsluttes med Litteraturmiddag

Alle er velkommen

Helge Baden Nielsen                

 

 

Litteraturstudiekreds

Der er ingen begivenheder.