Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Musicalhits på programmet

Vi kender Niels Christian Nielsen og Ilse Gransøe som kirkesangere i Herfølge Kirke og Eric Cumming som organist. Torsdag var der dog en lidt anden genre på programmet, de de havde inviteret til en aften med musicalhits. 

Af Mark Jensen, formand for menighedsrådet

De to sangere tog forsamlingen med på en rejse gennem Leonard Bernstein, George Gershwin, Andrew Lloyd Webber og sidst Andersson og Ulvaeus’ Chess, så stemmer og toner fyldte den gamle Sognegård med fryd.

Aftenen sluttede med Gitte Hænnings ”De glade år”, hvor hele salen sang med på omkvædet inden de optrædende fik et kæmpe applaus og overrakt en buket, som tak for det fine arrangement.