Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præsteskoven

Præsteskoven syd for Holmebækvej, der strækker sig til Storskovvej er blevet en folkeskov. Folk, virksomheder og organisationer i Herfølge har støttet foreningen ”Herfølge Folkeskov/Præsteskoven” med 1,5 millioner kroner og Køge Kommune har suppleret med samme beløb. Skoven er herefter købt af Vallø Stift.

Man kan læse om foreningen Herfølge Folkeskov/Præsteskoven på deres hjemmeside: www.præsteskoven.dk

Herfølge Kirke har som mange andre i lokalområdet støttet den folkelig sag gennem køb af et Skovbevis til 10.000 kr.

Herfølge Kirke har sin egen Skovkirkegård, men hvordan hænger Præsteskolen og Herfølge Kirke sammen? Vi bringer herunder med tilladelse af Bo Michael Hansen en artikel han har skrevet til lokalhistorisk arkiv for Herfølge og Sædders blad. Bo er foruden lokalhistoriker også tidligere kirkeværge ved Herfølge Kirke. 

”Præste Boligens Hestehave” v. Bo Michael Hansen

Bag dette lidet kendte navn gemmer sig historien om en i det Herrens år 2021 meget omtalt skov i de lokale medier. Da man fandt et eksemplar af den store vandselemander i et nærliggende vandløb, bredte interessen sig til Christiansborg. Rigtigt gættet, det er ”Præsteskoven”.    

”Præste Boligens Hestehave” var før landboreformene, der blev indført fra omkring 1760èrne, en del af det store overdrevsområde syd for landsbyen. I Herfølge blev sidste del af de mange reformer gennemført med udstykningen i 1920èrne af en del af præstegårdens jord til 2 husmandsbrug. husmandsbrug. I tiden op til landboreformerne havde fæstebønderne i Herfølge haft fællesdrift på markerne, der var opdelt i 3 vange - derfor udtrykket trevangsbrug.   

De fleste af Herfølges 22 gårde lå i selve landsbyen, 3 gårde lå på torpet syd for byen, og mod nordvest lå Hegnetslund som en såkaldt enegård, og som tilbage i tiden (1600-tallet) måske har været en selvejergård. Disse fire gårde har formentlig ikke været med i den fælles drift, men det var præstegården, til præsten ikke udelte tilfredshed.    

Landsbyens store overdrev lå syd for landsbyen med en kohave og en hestehave, samt det egentlige overdrev. Præsten havde sit eget overdrev ved Ankerstræde og sin egen hestehave.

Der lå flere beboelser her ude, bl.a. ”Tranemose Vandmølle”, ”Jacob Samuels Vænge ” og ”Hestehave Vænge”. ”Hestehave Vænge” eller senere ”Hestehavehuset” skiftede op i vores tid navn til ”Præsteskovshuset” på grund af postale forviklinger med Herfølges andet hestehavehus ved Søllerupvejen. Hvor ”Jacob Samuel Vænge” lå, blev der i slutningen af 1800-tallet opført en gård, ”Folehave-gård”, som senere fik navnet ”Hestehavegård”. Omkring 1930 blev der på jord udstykket fra en af torpegårdene, opført en gård, ”Præsteskovgård”. De to gårde er ikke såkaldte udflyttergårde, og de er i dag stort set revet ned. Navnet ”Præste Boligens Hestehave” optræder på kortet fra 1775, men kan uden tvivl føres meget længere tilbage.                                                                                    

Nutidens ”Præsteskov” har samme størrelse og afgrænsning som hestehaven havde i 1775, og nutidens ”Præsteskov” kan med lidt god vilje siges, at være flere hundrede år gammel. Den nuværende bevoksning kan imidlertid meget vel være kun godt 100 år gammel. 

Med til denne historie hører også, at præsten i Herfølge stærkt ønskede, at træde ud af landsbyfællesskabet før udskiftningen af Herfølge, der først sker i 1797. Hans ønske efterkommes allerede i 1782, ja måske nogle år før, da kortet fra 1775 viser, at ”Præste-gården” måske allerede i 1775 var udskiftet.  Samtidig med præstegårdens udskiftning blev fire af landsbyens andre fæstegårde udskiftet - vel som en slags forsøgsprojekt, eller hvad det nu hed dengang.

Del af det ældste kort over Herfølge fra 1775 med præsteboligens hestehave.