Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Herfølge Kirke og folkekirken åbner mere op

Arealkravet er ændret, således der ved kirkelige handlinger i Herfølge kirke kan være 60 deltagere når der synges og 80 deltagere uden fællessang.

Vi er glade for at vi igen at kunne byde velkommen i Herfølge kirke under mere normale forhold. Enkelte sæderækker vil fortsat være afspærret så myndighedernes afstandskrav kan overholdes. Anvisninger fra kirkens personale bedes fulgt.

Der står sprit ved indgangen i våbenhuset som vi forventer alle benytter sig af. Ligeledes forventer vi, at den kendte fornuftige opførsel af kirkens brugere, med baggrund i sundhedsmyndighedernes retningslinjer, overholdes.

Fra kirkens side vil forsat bestræbe os på, at et besøg i kirken kan ske på en tryg og forsvarlig måde, så man går derfra med en positiv oplevelse. Sognepræst Lars Ulrik Jensen meddeler at Herfølge kirke, som følge af de høje smittetal i sognet, vil starte langsomt op omkring gudstjenester og nadver, idet man ved gudstjenesterne i den resterende del af april, vil forsætte med nogle af de forholdsregler som har været gældende.

Velkommen i Herfølge kirke til gudstjenester, familiegudstjenester, dåbsgudstjenester og andre aftalte kirkelige handlinger.

Læs mere på Folkekirkens hjemmeside: https://www.folkekirken.dk/akt...

Er der spørgsmål er kirkens præster til rådighed.