Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nytårstale ved Jens Benfeldt

Kort om Jens Benfeldt:  er født i Køge og har det meste af sit voksne liv været egangeret i samfundsforhold, som aktiv fagforeningsformand for Metal Køge og som medlem af Køge Byråd i 70’erne og 80’erne. Siden har Jens Benfeldt som selvstændig være optaget af udvikling af systemer og redskaber indenfor miljø- og genbrug.

Jens Benfeldt, der gennem en lang årrække har været borger i Herfølge, er gået på pension og bruger her sine faglige færdigheder i formgivning af skulpturer, der i metal udtrykker tanker og synspunkter i forhold til dagligdagens små og store hændelser og samtidig er en kommentar til livets lidt større spørgsmål.

Nytårstale 

Allerførst vil jeg, på denne årets 1.dag ønskes alle et rigtig godt, trygt og helsebringende Nytår.

Og det er mit store håb og ønske, at vi snart for bugt med den ødelæggende corona-smitte så tilværelsen atter kan begynde at udfolde sig i positiv retning.

Afsnit 1

Og lad mig starte med at understrege, at min tale, på ingen måde er en autoriseret evangelisk-luthersk folkekirke-prædiken, men derimod en lægmands gæstetale, der blot udtrykker nogle af tanker og synspunkter, hvori der indgår mosaikker, som berører både Det nye testamente, videnskab, ideologi og fordelingspolitik tillempet citater fra sang -og salmebøger, alt sammen hængt op på små og store begivenheder.

Det skal også bemærkes, at det naturligvis føles helt specielt at stå her på denne – historiske enestående ”talerstol” – i dette smukke kirkerum. Et rum der gennem tiden har været vidne til megen stille eftertanke, sjælesorg, forladthed og tristhed, men så sandelig også til megen håb, lys, glæde og kærlighed.

Det er mit håb, at talen vil åbne for en mere dybtgående dialog om emner som: TRO og videnskab. Lighed og ulighed Folkekirkens fremtidige rolle i informationssamfundet. I øvrigt en epoke vi allerede så småt har stiftet bekendtskab med.

Vi vil i den nære fremtid blive sat overfor masser af uforudsigelighed og etiske valg på grund af digitalisering, computerteknologi, kunstig intelligens, robotteknologi og 3D-print og meget mere i samme genre.

Perspektiverne indeholder muligheder for en overflod af fantastiske nyskabelser. Vi vil komme til at møde teknologier, der vil få os til at hoppe af beundring og klappe i vore hænder af begejstring, men bagsiden af medaljen vil være som et oprørt hav af skræmmende, uforudsigelige og inhumane teknologier.        

Vi befinder os netop i starten af den 4.industrielle revolution med alle dens teknologiske muligheder, der uden tvivl vil skabe dybe, skelsættende og revolutionærende forandringer af menneskets livsvilkår.

Med dette synspunkt in mente, er det tiden kommet til, at kigge nærmere på flg. spørgsmål: ”Hvad sker der på livets solbeskinnede bakkeskråning og hvad sker der på bakkeskråningens skyggeside.?

Afsnit 2  

Spørgsmålet vil jeg forsøge at besvare gennem eksempler fra den store verden og især fra vort lille land.   

Det lille land som Adam Oehlenschlæger beskriver så malende i nationalsangen:

”Der er et yndigt land./ det står med brede bøge./ nær Salten Østerstrand osv.”… Resten kender I selv.  En smuk og velskrevet sang, indpakket i et national-romantisk billedsprog.

Jeg vil først lige pege på nogle af de forhold, der typisk går hånd i hånd med den nationale stolthed og begejstring, f.eks. ved internationale sportsbegivenheder, med dansk deltagelse eller når der afholdes national fællessang på de danske tv- kanaler. Når vort land kritiseres af udefrakommende osv. osv.. Ja, så opstår der en form folkelig national konsensus og sammenhold.

Men denne tiltagende nationale begejstring og stolthed bygger jo ikke kun på varm luft og nationalstats-ånd, men også på virkelige og helt reelle forhold.

Der i overskriftsform f.eks. kan lyde på følgende måde:

 

Danmark er et geografisk - og geologisk fintformet land med en spændende natur i form af søer, skove, marker, bløde bakkedrag, kyststrækninger og hertil skal lægges en del fine kulturformede byer. Og oven i alt dette ligger det lille Danmark godt geografisk placeret, og hidtil uden de helt store naturkatastrofer og sidst men ikke mindst har vi glæden af 4 varierende årstider. Alt i alt, forhold vi bør skønne på.

 

Til de her nævnte værdier kan vi også glæde os over at høre til blandt verdens rigeste lande, målt i BNP. (Bruttonationalproduktet).

Vi ligger højt på den internationale liste over borgernes lykketilstand. 

Vi er blandt de førende inden for ”klima-venlig” grøn teknologi, især inden for vindenergisektoren, men også når det gælder bioforgasning, bølgefangere, solceller etc..

Blot mangler vi nogle langtrækkende beslutninger, især når det gælder reduktion af drivhusgasser i almindelighed og CO2-reduktion i særdeleshed.

Vi har fokus på genbrug og genanvendelse, med det klare formål at skåne de sparsomme naturressourcer.

Vi har et syghusvæsen, der blander sig i den internationale top..

Vi har et uddannelsessystem, som fungerer ganske godt, trods visse skønhedsfejl.  

Vi har et veludbygget understøttelsessystem.

Vi har etableret et af verdens mest fleksible – og effektive arbejdsmarkeder. Det skyldes ikke alene, at alle sektorer i Danmark er befolket af kreative, engagerede og dygtige lønmodtagere og arbejdsgivere, der ofte løser udfordringerne i fællesskab. Det skyldes også fænomenet ”trepartsforhandlinger” Der – efter min vurdering - kan ses som et særegent aftalesystem mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og statsmagt, under mottoet ”Vi er alle i samme båd-filosofien”. På nudansk kaldet Flexi-curity.

Og til alle de nævnte herligheder skal lægges det vigtigste nemlig vort lands styreform: det Grundlovssikrede konstitutionelle borgerlige liberale demokrati.

Men spørgsmålet er, om – vi i tider med stærke antidemokratiske bevægelser - tænker nok over vort demokrati, dets fordele og dets ulemper? Tænker vi over, hvad de demokratiske rettigheder faktisk betyder for det enkelte menneske såvel som for samfundet.

Måske ikke, men efter min mening er vi lidt heldige, fordi vi fortsat og indtil videre kan glæde os over, at vi lever i et land med en Grundlov, der tilsikrer folkestyre, demokrati og demokratiske rettigheder. Og et land, hvor vi hver især må tænke og tro, hvad vi vil. Måske ikke den bedste af alle verdener, men den har indtil dato vist at høre til blandt jordens bedste.  

Derudover er den danske udgave af folkestyre knyttet sammen med relevante retsstats-principper. Ydermere har vi Grundlovsikret, at der skal være en Folkekirke med en betydelig grad af autonomi og suverænitet, men også med et betydeligt ansvar.

Folkekirken repræsenterer ikke det, vi normalt forstår ved en statskirke, men mere en forholdsvis autonom kristen kirkeretning med et indhold og en fremtrædelsesform, der på vigtige områder knytter sig til folkestyret og til statens forordninger og økonomi. Vi kan roligt sige, at nutidens Folkekirke er en institution, der holdes blødt i hånden og skærmes af folkestyrets - og demokratiets værdisæt.

Afsnit 3

Personligt er jeg tilhænger af en sådan konstruktion, der tilsikrer, at vi som medborgere og mange af os, også som folkekirkemedlemmer, ikke udsættes for ekstreme -, fanatiske - og ufolkelige sekteriske udlægninger af den kristne Tro.  

Som jeg ser det, formår nutidens Folkekirke i udstrakt grad at finde en afbalanceret relation til det omgivne samfund, som ikke mindst skyldes vægtningen af det lyse og håbefulde, det opløftende, det omsorgsfulde, det barmhjertige og kærlige budskab i Kristendommen i højere grad end det straffende og skyldsbetonede element i teksterne. Her bør man læse både Apostlen Paulus 1. Korinterbrev (vers 13-1-13) som på smukkeste vis beskriver ”Kærlighedens vej”.

Og Johannes´ Åbenbaring. Specielt brevene til de 7 engle, synonym for de 7 menigheder i Lille Asien, da risikerer man at blive mismodig over retorikken og det drabelige billedsprog, der fremgår af Åbenbaringens tekstunivers.

Men jeg vælger at opfatte Johannes Åbenbaringen, som en del af Kristendommens lignelses- mytologi.

Personligt mener jeg, at Folkekirkens styrke og berettigelse ligger i den måde, den fungerer på i forhold til det omgivne samfund. Plus Kirkens store hjælpeindsats for de sårbare og udsatte. Her må troende, humanister, demokrater med flere kunne samles i fællesforsvar for de udsatte. Naturligvis skal vi accepterer, at religion og politik er forskellig af væsen og derfor har forskellige roller at udfylde i vort land.

Men nu kunne man jo spørge, hvorfor bruge så meget af taletiden på demokrati, herunder Folkekirken, når taletiden er relativ knap. Svaret er ligetil.” At disse indretninger eksisterer i vort lille land, skyldes hverken en selvfølgelighed eller en naturlovstilstand, men derimod skyldes det et hårdt tilkæmpet politisk rettigheds- system med indbygget adgang til, at vælge fri trosretning  samt en fastholden af grundlovssikret evangelisk-luthersk kirke- institution ”. Altså et samlet system, der står i skærende modsætning til autokrati, eller det, der er endnu værre, til diktatur.    

Afsnit 4

Men, glæden ved al dette og ved solsidens velstand og velfærd kan let få os til at overse de farer og de vanskeligheder, der lurer på skyggesiden.

Vi har nemlig indtil nu kun set på den solbeskinnede side af bjergskråningen. Den side, hvor der bydes på masser af glæde, omsorg, interessante udfordringer, opløftende begivenheder, eksotiske ferierejser, masser af gode job, god økonomi og menneskeligt overskud.

Men vi er også forpligtiget til kaste et blik på bjergets skyggeside   

Så ser vi et ubehageligt billede. Et billede der viser, at rigtig mange mennesker, har svært ved at klare dagligdagen og dens mange forskelligartede udfordringer.

Skyggesiden blottes. Og vi bliver konfronteret med modsætningerne mellem livet på solsiden og livet på skyggesiden. Med den ene sides overflod og den anden sides mangel på samme.

Vi bliver vidne til mistrivsel, overgreb og ensomhed. Vi ser mennesker slås for en plejehjemsplads. Vi ser mennesker med et udtalt behov for psykiatrisk hjælp, vi ser syge mennesker presses af et håbløst aktiveringssystem, vi ser børn der lever i socialt udsatte hjem Vi ser ensomhed i alle aldersklasser osv. osv..

Når vi er blandt verdens rigeste og lykkeligste lande, hvorfor ser vi så en masse ulighed, uretfærdighed, nedslidthed, oversethed, stress og alt for mange råb om hjælp…. ikke bare i vort eget rige land, men også ude i den store verden?

Denne uacceptable tilstand medfører ofte en ” vende ryggen til attitude”, en stiltiende og til dels også kynisk accept af sådanne forhold. Hvilket igen giver grobund for uhæmmet grådighed og mangel på etik og moral. Ja´ der accepteres ligefrem en samfunds-boble af ligegyldighed, hvor kriminelle og kynikere kan boltre sig.

Som når:

Vækstprocenten i den sorte kriminelle økonomi stiger flere gange hurtigere end væksten i den legale økonomi.  

Se blot også på det forhold, at verdens dollarmilliardærer i 2018 øgede deres formuer med 12 % svarende til 16 milliarder om dagen, mens verdens fattigste mistede 11 % af deres beskedne opsparing i 2018.

En udvikling der skaber økonomiske og sociale perversioner og groteske ressourcespild som f.eks. det at beklæde dyre sportsvogne med ædelstene, som set i England eller som en amerikansk Tech-milliardær, der bestilte en super lystyacht til hundredvis af millioner kroner af prestige-grunde for at sejle lidt rundt i Caribien og derefter lade yachten ligge ubrugt i årevis blot for at fremvise sin rigdom. Og pengemænd, der uhæmmet og umoralsk dræner og udnytter de fattigste og mest udsatte i jagten på ussel mammon.

Konsekvenserne af denne udvikling, vil først og fremmest betyde fortsat stigning i menneskelig nød og elendighed. Mere fysisk - og psykisk vold og flere krigshandlinger samt mere ødelæggelse af kultur- og naturværdier.

Og det hele vil medføre endnu flere flygtninge på vej mod det de ser, som en bedre verden. Og her kan vi passende spørge os selv. Hvor tror vi, at de millioner af mennesker, vil flygte hen, for at få dækket deres fundamentale behov for rent vand og føde, tag over hovedet og lidt tryghed?  Svaret er vel lige til, naturligvis til de områder, hvor de efterlyste goder og tryghed findes!

Vi ved, at FN opererer med en fattigdomsgrænse - på ca. 3 dollar eller 20 danske kr. pr. dag – samtidig med, at vi kan konstatere, at flere end 500 mil. mennesker på verdensplan lever under denne grænse.

Millioner af børn og voksne verden over,  må dagligt kæmpe for at overleve.

I Danmark lever omkring 50.000 medborgere under den relative fattigdomsgrænse.

Hele den overdrevne og groteske jagt på penge og magt strider imod enhver socialhumanistisk og kristen tankegang. Og en sådan tankegang er - efter min mening - i rimelig overensstemmelse med Det nye Testamentes beskrivelse af, hvad de hovedrige (guld)-formue-samlere har i vente når og hvis de søger frelsen. Ifølge passager i Testamentets tekst vil de først og fremmest blive bedt om at frigøre sig formuerne og dele ud af dem. (min tolkning).

Ikke at forglemme at:

Alle landets hjælpeorganisationer, herunder Folkekirkens organisationer, er presset til det yderste, specielt når det drejer sig om at hjælpe det stigende antal mennesker, der har behov for enten kortvarig hjælp eller for langvarig hjælp. Dette arbejde bør ikke alene anerkendes, men støttes helhjertet.

Afsnit 5

Alle de her nævnte udfordringer kræver et gennemtænkt modspil af reel viden, politisk klogskab, folkelig indsats, og ikke mindst en høj grad af moral og etik samt respekt for de eksisterende menneskerettigheder.

Når vi har erkendt udfordringernes enorme omfang, så ved vi, at det vil blive en næsten uoverkommelig opgave, men det ville være fejt og utilgiveligt at være ligeglad og vende ryggen til problemerne. Fysikeren Albert Einstein skrev. ”Man kan ikke løse problemerne på samme måde, som da man skabte dem.” Hvis vi anerkender udsagnet som et faktum, så må vi forsøge at finde andre veje end de hidtil benyttede.

Alene af den grund er jeg nød til at Tro,…tro og håbe på, at der findes en tredje vej beroende på freds- og kærlighedsbudskabet kombineret med en styrkelse af den almene moral og etik, der igen knyttes sammen med førnævnte fordringer.

Alt sammen med det formål at bane vej for mindre forbrugerisme, mindre kvantitativ vækst og for en bedre og mere retfærdig fordeling af livsgoderne. Det burde kunne ske gennem en udvidelse af demokratiet trukket af en cirkulær sammenhængende klima- og miljøorienteret samfundsøkonomi.

Det vil være et seriøst skridt mod lysere tider for både klima, miljø og mennesker. JA i realiteten for alt levende på vor jord.  

Men jeg lytter meget gerne og lader mig også gerne overbevise, hvis andre kan pege på bedre alternativer?                  

GODT NYTÅR!

Ophavsret: