Alle helgens dag i Herfølge Kirke

I november er ingen i tvivl om, at vi går ind i årets mørke periode. Børn og unge har skræmt hinanden med masker, spindelvæv, udhulede græskar med lys i den 31. oktober hvor den amerikanske Halloween er kommet til Danmark og børnene banker på og truer med ”slik eller ballade!”. Siden 1770 har den første søndag i november været allehelgensdag i Danmark og i kirkerne er gudstjenesten noget helt specielt hvor bl.a. navnene på dem der er døde i årets løb bliver læst op.

Mange der har haft døden tæt inden på livet, oplever at folk trækker sig når talen falder på afdøde. Kirken er et rum og et sted hvor døden er en naturlig del, som bl.a. kirkens præster arbejder med i dagligdagen. Søndag den 3. november blev allehelgensdag markeret i forbindelse med gudstjeneste i Herfølge Kirke, hvor sognepræst Heidi Kasper Hansen var på prædikestolen.

Heidi Kasper Hansen indledte sin prædiken med ordene ”Denne søndag, Alle helgens dag, er dagen, hvor vi - som de levende - mindes dem, der er døde. Dem, hvis død gjorde os fattigere, fordi de var med til at gøre vores liv rigere, da de levede. I det forgangne år bar vi dem ud på den sidste rejse. Nu bærer vi dem i vore hjerter. Også i dag bærer vi dem med os her til kirken.”

Det blev en stemningsfuld gudstjeneste i Herfølge - som i landets mange andre kirker. Foruden præstens ord, salmesang og oplæsning blev den lokale organist Eric Cumming og kirkesanger Niels Christian Nielsen ledsaget af trompetist Làszlò Molnàr, der spillede så man næsten kunne fornemme englenes sang.

Sorg er ikke noget man kommer over, men noget man skal lære at leve med. Sognepræst Heidi Kasper Hansens prædiken var fyldt med historier og citater, der kunne bruges til sorghelingen. Mellem salmer og bøn blev navnene på de 100 mennesker, der er døde i sognet det sidste år læst op af 3 omgang.

Rullepølse
Fra en af sine mange samtaler med pårørende fortalte sognepræst Heidi Kasper Hansen om familien der for år siden skulle tage afsked med deres gamle mormor. Under samtalen kom de ind på familiens tradition med altid at være sammen i højtiderne og til jul. Familien fortalte præsten, at næstefter det at være sammen i julen, så var det allervigtigste for deres gamle mormor, at der var hjemmelavet rullepølse. Så sådan én lavede hun altid til julefrokosten juledag.

Mens de sad og planlagde afskeden med deres mormor, skulle det snart til at være jul igen. Den første jul uden mormor… og under samtalen begyndte det at gå op for dem hvilke konsekvenser, det kunne have. En jul uden rullepølse?! Men nej, sådan behøvede det jo ikke at være. Der var jo den mulighed at opgaven gik i arv – til en anden i familien, for hvem det ville give dyb mening, at mindes mormor ved at lave rullepølse, sådan som hun gjorde – og ved netop at bruge dén form med spændeskruerne, som mormor altid selv brugte.  

Når man mindes et menneske, er det godt at mindes igennem handlinger, sagde Heidi Kasper Hansen fra prædikestolen i Herfølge Kirke. For når vi handler, så bruger vi kroppen. Og vi lærer igennem kroppen. Vi forstår at det er en ny tid, som er kommet. Men en tid, hvor der også er plads til at elske et menneske, der var engang. Og have det menneske med sig på sin videre rejse – i det man gør, i måden man fejrer jul eller fødselsdage på, i de opgaver man påtager sig, om det er så er at skrive dagbog over dagene eller at sidde på en bestemt bænk og drikke en fredagsøl. Døden har sat et skel – det kommer vi ikke uden om. Og vi ville måske gerne have holdt fast, hvis vi kunne. Men det kunne vi ikke. Dog er vi stadig forbundne – for når vi elsker, er der et bånd, der aldrig kan brydes. Var præstens ord til en lyttende forsamling i en fyldt Herfølge Kirke.

Efter gudstjeneste gik en stor del af menigheden til Sognegården hvor der blev budt på grøntsagssuppe, sange fra højskolesangbogen og hvor sognepræst Heidi Kasper Hansen med energi og smil ledte forsamlingen igennem med højtlæsning af historier og digte.

Det var ikke Halloween, men Alle Helgenes Dag hvor Folkekirkens fællesskab, samvær og bevægende ord hjalp de fremmødte videre i livet efter de indenfor det sidste år har sagt farvel en kær person.

Læs sognepræst Heidi Kasper Hansens prædiken her.

 

Halloween og Alle helgens dag Faktabox:
Mens Halloween fejres den 31. oktober blev det bestemt tilbage i 1770 at allehelgensdag skulle ligge på den første søndag i november.

Halloween kom til USA med efterkommerne af kelterne, som fejrede nytår denne dag og mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Keltiske skikke er dog ikke alene om at have skabt den amerikanske halloween. Mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle.

Den danske folkekirke har fejret allehelgen i århundreder. I de senere år er fejringen blevet intensiveret, og vi er begyndt at sætte levende lys på gravene til allehelgen. Halloween fejres - primært - hjemme, hvor de orange græskar udskæres, og der sættes stearinlys i de nu uhyggeligt udseende græskar, som stilles udenfor ved hoveddøren. De udklædte børn banker på dørene, mens de råber "slik eller ballade."

Allehelgen fejres udelukkende i kirken – og på kirkegården – med lys, oplæsninger af sognets døde og gudstjenester.

Der er forskelle, men også ligheder mellem de to traditioner. Nogle steder er man i kirken begyndt at skære hoveder ud af græskar og begge traditioner markere overgange til en mørkere tid, når november måned banker på døren.

 

Ophavsret: