Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Børnekor

 

Gratis korundervisning for 3. klasse og op, hver torsdag kl. 15.30 - 16.30 i "Forpagterstuen" i Herfølge Sognegård

Har du lyst til at synge og blive endnu bedre til det, samtidig med at du knytter nye venskaber og får sjove musikalske oplevelser? Så er børnekor lige noget for dig!

Vi stemmetræner, laver sangøvelser og lærer en masse nye sange: årstidens sange og salmer, pop-sange, kanons og enkle flerstemmige korsatser. Koret medvirker ved familiegudstjenester en gang om måneden og ved enkelte højmesser i løbet af året. Derudover har koret optrædener ved eks. Herfølgedagen samt andre årlige arrangementer.

 Du vil opnå basale musikkundskaber og få kendskab til noder, rytmer og smukke tekster og melodier.

Der er ingen optagelsesprøve, eneste krav er sangglæde :-)

Tilmelding til korleder
Dorte Johansen, mail: bumusik@herfoelgekirke.dk  - telefon: 22 89 85 07