Sogneaften med Jan Tvernø

27
OKT

Dato Tirsdag d. 27. oktober 2020, Kl. 19:00 til kl. 22:00
Sted Kirkepladsen 3, 4681 Herfølge
Pris
Gratis

X-CCCP – Identitetskriser på Østfronten

Lyder Transnistrien, Gagausien, Nagorno-Karabakh, Karalkalpakstan og Gorno-Badakshan bekendt og som kandidater til dit næste rejsemål?

Tag med på en spændende, humoristisk og levende illustreret rejse fra vores egen baghave i Østeuropa via Stalins barndomshjem i Kaukasus til de svært tilgængelige grænseområder mod Afghanistan og Kina.

Jan Tvernø tager dig med på en spændende og kontrastfyldt fotografisk rejse i selvudråbte republikker som ingen anerkender og til autonome regioner, som indfører deres egne tidszoner, fordi de egentlig identificerer sig mere med nabolandet, end det land de nu er en del af.

Jan Tvernø blev på sin første rejse i en tidligere sovjetrepublik fascineret af den dybe identitetskrise som de nye nationer stadig gennemgår her ca. 25 år efter Sovjetunionens kollaps. En identitetskrise som afspejler sig i bizarre forklaringer, tvivlsom historie, persondyrkelse, evig selvhævdelse og glemte konflikter.

Vi kommer forbi både hammer og segl, Leninstatuer, miljøkatastrofer og moderne tider med dyre biler og Gucciure.

Samtidig skildres også nogle smukke nationer med dybe traditioner og gæstfrie befolkninger.

Ophavsret: