Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

AFLYST - Julekoncert med Alberte Winding Duo/NY DATO

DEC
01

AFLYST - Julekoncert med Alberte Winding Duo/NY DATO


Dato Torsdag d. 1. december 2022, kl. 19:30
Sted Herfølge Kirke, Kirkepladsen 1, 4681 Herfølge
AFLYST - Julekoncert med Alberte Winding Duo/NY DATO

AFLYST/NY DATO

Alberte Winding Duo har desværre aflyst deres koncert den 1. december pga. sygdom.

Heldigvis er der fundet en ny dato lørdag den 18. marts, og vi arbejder pt. på højtryk på at finde en løsning for dem, der har købt billetter. De vil få direkte besked inden længe. Indtil da håber vi på jeres forståelse!


Lyse nætter i en mørk tid

En intimkoncert med Alberte Winding Duo er en mulighed for at opleve nogle af højdepunkterne fra en lang og poetisk musikalsk rejse. Sammen med sin faste makker, guitaristen Andreas Fuglebæk, har Alberte Winding sammensat et bredt repertoire, der strækker sig fra nogle af hendes store hits som ”Lyse Nætter” og ”Tænder på et kys” over ”Fredes sang” og frem til sange fra hendes seneste album, “Marthas Vineyard”. Alt sammen krydret med små fortællinger om livets ned- og især opture. Duoen spiller sig ind på den del af livet, der er poetisk, og forsøger at skabe et rum der omsætter en kold tid til noget varmt og bærbart. ”Vi har prøvet at samle noget melodiøst og sangbart, gamle hits og numre, der kan søsætte en god anekdote. Det er sange skrevet ud fra perioder med små børn og med store, med ny kærlighed og alt det lys, der kommer gennem sprækkerne”, fortæller hun.

Nyt album på vej

Alberte Winding, som de fleste danskere er på fornavn med, har med sin nærværende stemme og sine hverdagspoetiske tekster rørt både børn og voksne i mere end 35 år. Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter, men musikken har været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum tilbage i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer. Efter Albertes bogudgivelser, bestselleren “Kastevind” og efterfølgeren “Småt Brændbart”, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med sange fra det omfattende repertoire. Aktuelt har hun udgivet en ny single “Pastel & Tyndt Papir”, som er forløberen for et nyt album.

ALBERTE WINDING DUO

Alberte Winding, sang
Andreas Fuglebæk, guitar & kor